Altså måske. Men jeg har truffet en principbeslutning om at gøre det, når jeg om godt syv år går på pension.
En principbeslutning er jo som ordet indikerer kun en principbeslutning. Der er stadig en masse forudsætninger, der skal være på plads, før beslutningen flyttes fra princip- til realitetsstadiet.
Helt elementært skal jeg jo stadig være i live, men jeg skal også føle, at mit helbred og min generelle fysiske og mentale tilstand er i orden.
Min pensionsopsparing skal også have nogenlunde den samme vægt som nu, forstået på den måde, at mit udbetalte beløb det første år på pension er nogenlunde samme procentdel af min til den tid sidste udbetale løn, som forholdet er mellem min løn og pensionsprognosen lige nu.
Mit hus skal sælges. Det udgør næppe noget problem, for til den tid skylder jeg så lidt i det, at jeg nemt vil kunne sælge uden at tabe penge, men det vil bestemt være rart, også at kunne få lidt med. Under alle omstændigheder betyder det, at jeg allerede nu begynder at gøre det salgsklart. I første omgang har jeg et loft med kassevis af ting og sager, jeg ikke har set siden de kom i selvsamme kasser for 25 år siden. Mon der er noget jeg for alvor vil savne, hvis jeg konverterer hele molevitten til klare sække med småt brændbart? Jeg har også både kasse- og sækkevis af stof til fx patchwork eller andre håndarbejdsprojekter. Jeg tror at jeg vil finde på en eller anden måde at sætte dem til salg på i en overskuelig fremtid, men jeg ved ikke helt, hvordan den slags skal gøres. Det er blot en af de forberedende manøvrer, jeg skal i gang med.
Jeg har udset mig tre områder
Området omkring Barcelona, området omkring Valencia og Andalusien øst for Málaga
Jeg har udset mig tre områder, hvor et af dem kan blive rammen om mit otium. Området omkring Barcelona, området omkring Valencia og Andalusien øst for Málaga. I øjeblikket er det Andalusien, der topper min hitliste, og det er i første omgang også der, jeg de næste år vil sonderer mulighederne for en bolig.
Som udgangspunkt vil jeg ikke købe noget. Jeg tror at det er godt at kunne komme ud af det igen, hvis der er forhold der gør, at jeg vil tilbager til Danmark eller måske et helt andet sted hen. Det sidste skal ikke forstås hverken morbidt eller dramatisk, men min datter bor i Irland, og der vil kunne være grunde til at jeg ville derover.
Der er lang tid til, vil man måske indvende. Syv år er langt ude i fremtiden. Tja, jeg ved ret præcist, hvad der sket i mit liv for syv år siden, og det føltes som i går, så jeg tror at tiden er inde til at forberede mig. Forberedelserne kan jo så blotlægge nogle faktorer, jeg ikke har tænkt på, men som vil skrinlægge hele projektet. Og så må det jo blive sådan.
