Det havde været en dejlig middag Pedersens havde tryllet frem. Alle grøntsagerne var fra deres egen have.
“Økologiske og giftfri,” havde Hr. Pedersen stolt fortalt.
Pallesens havde nikket bifaldende. De boede i en lejlighed, så deres muligheder for grøntsagsproduktion var begrænsede.
“Vi har da persille og purløg på altanen,” havde Fru Pallesen dog indvendt.
“Klimaet, min ven,” sagde Hr. Pedersen
Hvis bare folk kunne lade være med at flyve så meget, så ville det problem hurtigt være løst
Efter middagen havde herrerne sat sig ind på Hr. Pedersens lille arbejdsværelse, for at nyde en cognac.
“Så går vi heller ikke i vejen for fruerne,” sagde Hr. Pedersen.
Pedersens og Pallesens havde været bedste-venne-par i mere end 35 år, og de befandt sig altid godt i hinandens selskab. De to herrer var politisk meget enige med hinanden, så når de alligevel af og til diskuterede politiske problemstillinger, var det for at udvikle løsninger.
“Klimaet, min ven,” sagde Hr. Pedersen da han skænkede den anden cognac op til dem. “Klimaet er nok det, der bekymrer mig mest. Hvis bare folk kunne lade være med at flyve så meget, så ville det problem hurtigt være løst, mén de tænker jo kun på sig selv, og ser intet i et større perspektiv end deres egne små næsetippe.”
Hr. Pallesen var enig. Det var nødvendigt at alle de rejseglade tosser tog sig sammen.
“Der er da også skønt på Mols,” sagde han. “Forresten, før jeg glemmer det. Det var en dejlig vin vi fik. Ja både den hvide til forretten og den røde. Må jeg spørge hvad det var?”
Hr. Pedersen serverede altid vinen i krystalkarafler, så der havde ikke været nogen etiketter Hr. Pallesen kunne have hentet oplysningerne fra.
“Ja naturligvis. Den hvide er den Chardonnay fra Sydafrika vi altid bruger. Den har du smagt før. Men den røde er ny. Du ved at vi plejer at servere en Merlot fra Chile. Det er måske bare mig, der er sær, men jeg synes at kødet og vinen skal komme fra det samme land. I dag blev så undtagelsen.
Jeg læste om en australsk vin, som jeg synes lød spændende, og heldigvis fandt jeg et sted, hvor de havde den.
Jeg må indrømme at jeg så strammede skruen og købte 12 flasker på en gang. Der var jo trods alt 50 km op til vinhandelen.”
