Prøvetur

Deroppe, i flyet fra Valencia til Gdansk, sidder Juanita på plads 9A, vinduespladsen.

Hendes kæreste Juan sidder ved siden af på 9B.

De er på en slags prøvetur. De har ikke været kærester så længe, så deres ferie i Polen skal også ligesom trykprøve deres forhold, før de eventuelt flytter sammen for alvor.

Juan har stået for hele arrangementet selv. Han har gjort sig umage, intet har været overladt til tilfældighederne, intet må gå galt.

Juan har en Hotmail, han aldrig bruger

I stedet bruger han sin arbejdsmail, for så slipper han for at skulle tjekke flere steder.

Juan har en Hotmail, han aldrig bruger. I stedet bruger han sin arbejdsmail, for så slipper han for at skulle tjekke flere steder.

Han har printet alle relevante papirer ud, og oven i købet på firmaets farvelaser, så det ser helt professionelt ud.

Han er godt nok ikke i firmaet mere. Han blev sur på chefen for en måneds tid siden, og sagde op, så i et par dage hang turen lidt og svævede i den blå luft. Men kun et par dage, for han fik hurtigt et nyt arbejde og fri til at holde ferie som planlagt.

Valencia-Gdansk

Det eneste han ikke fik, var den mail hotellet havde sendt, hvor de beklagede at være nødt til at annullere værelsesreservationen.

Denne side er vist 91 gange