Om Statsministerens nytårstale 20/21

Jeg synes at langt størstedelen af talen var fin, og jeg kan bestemt bedre lide Mette Frederiksens socialdemokrati end Bjarne Corydons, men jeg kunne alligevel endnu bedre lide Svend Aukens og Anker Jørgensens versioner.
Én passage i talen brød jeg mig dog ikke om.

Ingen bør være i tvivl om, at jeg er en stor beundrer af Regeringen Mette Frederiksens håndtering af den desværre stadig aktuelle coronakrise. Jeg er også meget tilfreds med en række af de andre ting, der enten er taget initiativ til eller allerede decideret er gennemført. Samtykke-loven for eksempel.

Men det i sig selv giver ikke ret til fri leg på hele matriklen. Fejl skal selvfølgelig afdækkes og behandles og områder, hvor politiken er decideret forkert, skal påtales.

Langt det meste af Statsministerens nytårstale var glimrende, men i et afsnit ramte hun hverken skiven eller den mur den var sat op på.

“Det gælder også i udlændingepolitikken. Som samfund må vi træde mere i karakter. Stå fast på vores danske værdier.
VI må ikke acceptere, at demokratiet lægges for had i parallelsamfund.
Radikalisering skal ikke beskyttes. Den skal afsløres.
Regeringen vil gentænke integrationsindsatsen, så den i højere grad bygger på tydelige krav og klare forventninger. Med fokus på ret og pligt.”

Umiddelbart virker den jo ret tilforladelig, og selvfølgelig skal vi ikke lade radikaliserede mennesker terrorisere os eller ødelægge vores samfund. Men hendes greb om teksten gør noget andet. Den etablerer en 1:1:1-forbindelse mellem udlændinge (altså brune udlændinge, ikke svenskere og tyskere), parallelsamfund og radikalisering. Og sådan er virkeligheden ikke.

Jeg færdes dagligt i de boligområder i Kolding, der er på regeringens ghettoliste, og ja, det skærer mig i hjertet når jeg ser en kæmpe portion lattergasampuller ligge på fortovet, men lur mig om ikke der også nogle steder på de mere fashionable adresser langs fjord og å bruges forskellige tvivlsomme rusmidler.

Og ja, jeg bliver da lidt irriteret, når jeg skal vente flere minutter på at en kvinde bag den lukkede dør skal finde et tørklæde før hun kan åbne døren og modtage forsendelsen, men ikke mere irriteret end når jeg står i en indkørsel mellem en Mercedes og en Porsche og en beboer jo ikke lige kan modtage sin rekommanderede forsendelse fordi han ikke lige har noget at skrive med og roder rundt i en skuffe mens han venter på at jeg giver op og lader ham bruge min kuglepen eller min scanner (hvad der ikke vil ske så længe coronaen er blind passager på min postscooter), og heller ikke mere irriteret end når håndværkere bruger fortov og cykelsti til parkering, så både jeg på min postcykel og dagplejemoren med sin 4-personers barnevogn skal ud på en trafikkeret kørebane for at komme forbi.

Ord betyder noget og forskellige ord betyder noget forskelligt.
Det havde ikke været noget problem at formulere talen, så det blev gjort klart, at vi skal slå ned på kriminelle i samfundet og at vi ikke skal acceptere, at nogle få individer ikke respekterer vores ellers rimeligt fælles opfattelse af, hvordan vi ønsker at samfundet skal fungere uden at stigmatisere udlændinge.