Husnummerblues

Det gør arbejdet mange numre nemmere for en masse, hvis der sidder et enkelt på huset og brevkassen

“Skat! Skatter.”
“Hvad nu. Jeg ser snooker.”
“Jamen det er vigtigt, kommer du ikke lige herud?”
“For fanden kone. Jeg ser jo snooker. Det er forhåbentlig vigtigt.”
“Jeg har lige talt med posten.”

“Kalder du mig herud for at sige at du har talt med posten?”
“Han sagde at der ikke var noget nummer på vores hus.”
“Det ved jeg sgu da godt. Det er mig selv, der ikke har sat et nummer op.”
“Han sagde at det skulle der altså være.”

“Jamen ind i helvede da. Fjolset har afleveret post her de sidste ti år mindst. Ikke tale om.”
“Men han sagde altså….”
“Ja, og hvad så? Jeg betaler en formue i skat, så er det mindste man kan forlange vel at posten afleverer brevene i min postkasse. Nummer på huset eller ej.”
“Han sagde at han var ligeglad med brevene.”
“Er han ligeglad med brevene. Det er sgu da hans job. Måske skulle jeg klage over ham. Jeg har egentlig heller ikke været helt tilfreds med servicen den sidste tid.”

“Han sagde at han selvfølgelig nok skulle blive ved med at aflevere brevene.”
“Jamen hvad er så egentlig problemet?”
“Han sagde at der selvfølgelig kunne være en afløser, der ikke var sikker på at det var her et brev skulle afleveres og sendte det tilbage.”
“Har du revet mig ud af en snookerfinale for at sige at der måske et par gange om året bliver sendt et af vores breve tilbage til afsenderen?”
“Nej, men han sagde han kunne huske dit hjerteanfald i foråret og ville bare sige at der ovre på Sjælland var en, der døde fordi ambulancen fandt huset for sent. Der var heller ikke nummer på!”

Denne side er vist 82 gange